I energiforliget fra 2018 besluttede partierne at undersøge, om såkaldte dynamiske afgifter kan accelerere den grønne omstilling og vækst. I et nyt notat giver en taskforce under Danmarks største smart city-projekt, CITIES, anbefalinger til, hvordan dynamiske afgifter kan implementeres.
Danmarks målsætning om 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030 ift. 1990-niveau kræver, at vi gennemfører den næste etape af den grønne omstilling tre gange hurtigere, end vi har gjort indtil nu, hvor vi kun har reduceret CO2-emissionen med 32%.
De nuværende energiafgifter er generelt konstante, men forskellig mellem de forskellige energiformer og forbrug, fx om det er processtrøm eller strøm til opvarmning. Nu er det vigtigt at få etableret nogle (dynamiske) afgifter, som sætter fart på den grønne omstilling.
Det forudsætter en høj CO2-pris, der sikrer, at sol/vind er konkurrencedygtigt ift. kul og gas. Det kræver også et fleksibelt elforbrug, der svinger i takt med elprisen, der er billigst, når der produceres megen grøn el. Ligesom det forudsætter europæisk samarbejde, m.m.
Det mener vi i ’CITIES Task Force Udvalg omkring energiafgifter og rammebetingelser’, bestående af nøglepersoner fra Danfoss, Teknologisk Institut, Grundfos, Ørsted, Grøn Energi, Tomorrow, Aalborg Universitet, og Danmarks Tekniske Universitet.
I vores nye notat ’Energiafgifter for fremtiden’ får Energistyrelsen vores anbefalinger til, hvordan rammebetingelser, som fokuserer på fleksibilitet, kan indrettes, så investeringer i energisystemet til fx kabler og energianlæg skal holdes nede. Vores forslag indebærer gradvis indførelse af dynamiske CO2-afgifter, og i dansk kontekst foreslår vi også en CO2-afgiftsfond, som kan støtte industrien i den grønne transformation.
Notatet bliver også omtalt i et synspunkt i mediet GridTech den 8. oktober 2019.
