Overskudsvarme kan gøre den frosne juleand g...

Varmeproduktionen fra køleanlæg i supermarkeder kan let genbruges internt og ledes ud i fjernvarmenettet, viser projektet Super Supermarkets med bl.a. CITIES-partnere. Gratis kogebog og to beregningsmetoder kan hjælpe supermarkeder, der vil i gang. Og lovændring vil gøre det endnu mere attraktivt.

Efter mange års tøven behandler Folketinget lige nu et lovforslag, der skal gøre det rentabelt at udnytte overskudsvarme på nye måder.

På sigt betyder det, at supermarkeder vil kunne udnytte varmeproduktionen fra køleanlægget både til opvarmning internt i supermarkedet og sælge (rest)varmen til det lokale fjernvarmeselskab. Varme, der for omkring 95 procent af tilfældene i dag går til spilde – både i Danmark og ude i verden.

Perspektivet er stort. Genvinding af varmen betyder også, at kølevarerne i butikken belaster klimaet mindre. Man kan fristes til i denne søde juletid at sige, at udnyttelsen af overskudsvarmen vil gøre juleanden mere grøn, når den er slagtet, fortæller Torben Funder-Kristensen, chef for PA i Danfoss Cooling, der er partner i CITIES.

“Perspektivet er stort. Genvinding af varmen betyder også, at kølevarerne i butikken belaster klimaet mindre. Man kan fristes til i denne søde juletid at sige, at udnyttelsen af overskudsvarmen vil gøre juleanden mere grøn, når den er slagtet.”

Torben Funder-Kristensen, chef for PA i Danfoss Cooling, der er partner i CITIES.

Kogebog og beregningsmodeller

CITIES arbejder i forvejen med energioptimering og data i supermarkeder, og i relation til CITIES har Danfoss sammen med flere andre CITIES-partnere og eksterne partnere netop afsluttet projektet Super Supermarkets, hvor man har testet ovenstående udnyttelse af overskudsvarmen.

Erfaringerne i projektet er så gode, at det er mundet ud i en kogebog for, hvordan supermarkeder kan gribe det an fra a til z, hvis de vil i gang – samt to beregningsmetoder, der kan vise, om det kan betale sig at installere et anlæg, så man udnytter overskudvarmen. 

Det koster selvfølgelig penge at installere anlæg, der gør det muligt at udnytte overskudsvarmen. Men erfaringerne viser, at anlæggene vil være tilbagebetalt inden for tre år.

“Der blæser nye vinde over Danmark med en klimalov, der skal sikre, at Danmark har reduceret udledningen af drivhusgasser som CO2 med 70 procent i 2030 i forhold til 1990-tal. Derfor gælder det om at få fat i alt det, som vi kan få fat i, som fx overskudsvarmen i supermarkeder,” siger projektleder Lotte Gramkow fra CLEAN.

“Og det kan gøres enkelt. Vi har de tekniske løsninger. Vi har masser af fjernvarme i Danmark. Så det giver rigtig god mening at lade tingene gå hånd i hånd,” siger hun.

Artiklen fortsætter under grafikken

Grafik fra Super Supermarkets

Forskning der kan bruges af supermarkeder globalt

I Danmark giver det mening at tænke fjernvarmenettet ind, fordi fjernvarme er så udbredt. Men også i områder uden fjernvarme  giver det mere mening at bruge overskudsvarmen internt som opvarmning i supermarkederne.

“Vi ved, at EU vil prioritere fjernvarmen langt mere i fremtiden simpelthen, fordi det er meget effektivt. Op til 50 % af EU’s varme skal leveres via fjernvarmen, og det er en kæmpemulighed for de decentrale store varmepumper og supermarkedsanlæg.”

Torben Funder-Kristensen, chef for PA i Danfoss Cooling, der er partner i CITIES.

“Vi ved, at EU vil prioritere fjernvarmen langt mere i fremtiden simpelthen, fordi det er meget effektivt. Op til 50 % af EU’s varme skal leveres via fjernvarmen, og det er en kæmpemulighed for de decentrale store varmepumper og supermarkedsanlæg,” siger Torben Funder-Kristensen.

Alternativt kan overskudsvarmen gå til en varmepumpe i nærområdet i forbindelse med et slags energifælleskab fx industrisymbiose.

“I kroner og øre er det svært at give et præcist tal for, hvor stor gevinsten er, for det handler om butikkens størrelse og hvor effektivt køleanlægget kører i forvejen. Men en butik kan sagtens have varmeudgifter for 150.000 kroner, og den udgift slipper man for, hvis man udnytter overskudsvarmen internt,” siger Torben Funder-Kristensen.

Det har man fx set i et andet forsøg med et varmegenvindingsanlæg fra Danfoss i Superbrugsen i Augustenborg på Als. Anlægget betyder, at overskudsvarmen nu både varmer selve butikken op og sørger for varme til rengøring af butikkens slagterafdeling. Desuden leverer butikken varme til fjernvarmenettet svarende til varmeforbruget i cirka 15 standardhuse på årsbasis.

Ifølge Danfoss har det givet en besparelse på el og varme på cirka 90.000 kroner på årsbasis for butikken.

Masser af varme fra de kraftigt dimensionerede køleanlæg

Der produceres overskudsvarme i mange typer erhverv. Men lige netop supermarkeder er interessante i den sammenhæng.

I dag er supermarkedernes køleanlæg kraftigt dimensioneret, fordi man vil være sikker på at kunne holde fødevarerne kolde selv på de varmeste sommerdage.

Køleanlægget fungerer ligesom køleskabet hjemme, der har en varm og en kold side. Når man køler luften ned, tager man energien ud af luften. Energi kan ikke bare forsvinde, så i stedet havner det ofte på taget af supermarkedet. Samtidig varmer supermarkederne deres butik op med anden varme, fx naturgas.

Det optimale vil derfor være, at supermarkedet selv udnytter varmen til opvarmning af butikken og så sælger resten af varmen til fjernvarmeselskabet til en pris, de har forhandlet.

“Vi synes, at supermarkeder er et godt sted at høste overskudsvarme, fordi det måske er knap så kompliceret, som hvis man går ud i industrien og skal ind i industriproces fx med meget højere temperaturer. Her er det lettere at styre processerne,” siger Lotte Gramkow.

“Samtidig ligner kølesystemerne hinanden, uanset om det er i Coop-supermarkeder eller Salling Group-supermarkeder. Og eftersom der cirka er 2700 supermarkeder i Danmark, kan de udvalgte være rollemodeller,” mener hun.

Sådanne foregangsbutikker er der brug for, for det er svært for supermarkederne at gå ind på ’markedet’ for overskudsvarme, eftersom deres kernekompetence er at sælge varer – ikke overskudsvarme til fjernvarmenet.

Ny lovgivning på vej

I Super Supermarkets har man testet metoden i tre Coop-butikker og sammen med de tre lokale fjernvarmeselskaber i Kerteminde og Otterup på Fyn samt i Bjerringbro i Jylland.

Partnerne i Super Supermarkets mener, at den nye lov gør beskatningen af brugen af overskudsvarmen fornuftig, forklarer Torben Funder-Kristensen:

“Hidtil har det været dyrt at udnytte overskudsvarmen internt i virksomheden, fordi strømmen brugt i køleanlægget kører uden afgifter som processtrøm, mens der så er afgifter på varmen, hvis man vil udnytte den selv. Nu bliver afgifterne justeret, så man betragter alt varme som lavet af en varmepumpe med en COP på 3. “

“Vi håber godt nok, at vi er blevet hørt, og at der kommer en klar minimumsgrænse for fritagelse for priseftervisning og pris regulering for de små bidragsydere. Vi har 2700 supermarkeder i Danmark og selv om de ikke alle har muligheden i dag, så skal dem, som kan levere varme, have muligheden ved at forhandle en fornuftig pris med fjernvarmen – og så skal der ikke mere kompleksitet i det.”

Torben Funder-Kristensen, chef for PA i Danfoss Cooling, der er partner i CITIES.

“Det vil sige, at varmen divideret med 3 svarer til den strøm, som der skal svares varmepumpe-elafgift af. Til gengæld skal man ikke betale varmeafgift længere, og man kan køre sit anlæg optimalt i forhold til at producere varme og køle på samme tid. Så kan butikken få det bedste energiøkonomiske output anlægget,” siger han.

Det ventes, at loven bliver fulgt op af en anden lov, der også vil øge interessen hos supermarkeder for at sælge overskudsvarmen til fjernvarmenettet.

I dag bliver alle – både store og små virksomheder – betragtet som et varmeværk. Det betyder, at små supermarkeder vil skulle lave specialregnskaber og foretage en priseftervisning, der viser, at salgsprisen for varmen er korrekt prisfastsat. Det er alt for  kompliceret og resultatet er, at man ikke bruger denne mulighed i stor udstrækning endnu

Derfor er der flere gange været lagt op til at lave en minimumsgrænse for, hvor stort supermarkedet eller andre virksomheder skal være, før de skal lave specialregnskaber for salg af overskudsvarme. Ved det nuværende lovforslag er der ikke indført en minimumsgrænse.

“Vi håber godt nok, at vi er blevet hørt, og at der kommer en klar minimumsgrænse for fritagelse for priseftervisning og pris regulering for de små bidragsydere. Vi har 2700 supermarkeder i Danmark og selv om de ikke alle har muligheden i dag, så skal dem, som kan levere varme, have muligheden ved at forhandle en fornuftig pris med fjernvarmen – og så skal der ikke mere kompleksitet i det,” siger Torben Funder-Kristensen.

Fakta om Super Supermarkets

  • Projektet har fået 2,9 millioner kroner i støtte fra det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP.
  • 13 partnere: Danfoss A/S, COOP A.M.B.A., Dansk Fjernvarme (DFF), OK A.M.B.A., Teknologisk Institut (TI), Ivar Lykke Kristensen (ILK), Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP), AK-Centralen (AK-C), KTH Royal Institute of Technology Stockholm (KTH), Gudenådalens Energiselskab, Fjernvarme Fyn, Kerteminde Forsyning, CLEAN (projektkoordinator)
  • Tre COOP supermarkeder i Ottestrup, Kerteminde og Bjerringbro har deltaget.
  • Der er i dag etableret varmegenvindingsanlæg ved cirka 150 butikker. Under 100 butikker leverer i dag overskudsvarme til fjernvarmenettet.
  • Partnerne i Super Supermarkets anslår, at der er potentiale for at udnytte overskudsvarmen internt og i fjernvarmenettet ved 2700 supermarkeder i Danmark.
  • Projektet har udarbejdet en kogebog, som kan hjælpe butikker med at komme i gang. Samtidigt har man udarbejdet to beregningsmodeller, som butikker kan bruge til at undersøge, om det kan svare sig at udnytte overskudsvarmen. Alle tre værktøjer ligger frit tilgængeligt på projektets hjemmeside.
  • Kilde: Super Supermarkets

Short summary in english:

Surplus heat can make the frozen Christmas duck more green

The heat production from refrigeration plants in supermarkets can easily be recycled internally and discharged into the district heating network. It shows a Danish project with several CITIES partners. Free cookbook and two calculation methods can help supermarkets that will get started. And law change will make it even more attractive.

OM CITIES – Center for IT Intelligente Energi Systemer

Danmark har et mål om et energisystem, der kører 100% på vedvarende energi i 2050 og en 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. Danmarks største smart city-projekt, CITIES, forsker i løsninger, der støtter overgangen fra fossile brændstoffer til et moderne samfund, tilpasset bæredygtige energisystemer.

CITIES dækker over en bred vifte af forskningsaktiviteter, der letter fleksibiliteten i hele energisystemet ved at forske i effektive, integrerede og intelligent energiløsninger. Aktiviteterne i CITIES dækker alle aspekter af energisystemet, herunder el, gas, fjernvarme/køling og biomasse. Og vigtigst af alt forsker vi i metoder, der bygger på kunstig intelligens (AI) til at analysere store mængder data, så vi kan forudsige, kontrollere og optimere samspillet mellem energiformerne.

I CITIES medvirker otte danske og svenske byer og kommuner, 24 danske og svenske industrielle partnere samt 15 internationale videns-institutioner fra EU, Kina og USA. Projektet støttes af Innovationsfonden.

Læs også: http://smart-cities-centre.org/

Contact

Hanne Kokkegård  

hanko@dtu.dk
Involved partners
Copyright © 2020 | CITIES Innovation Center
Article location: https://www.citiesinnovation.org/overskudsvarme-kan-gore-den-frosne-juleand-mere-gron/
Popular articles

Notat: Sådan kan dynamiske CO2-energiafgifte...

I energiforliget fra 2018 besluttede partierne at undersøge, om såkaldte dynamiske afgifter kan accelerere den grønne omstilling og vækst. I et nyt notat giver en taskforce under Danmarks største smart city-projekt, CITIES, anbefalinger til, hvordan dynamiske afgifter kan implementeres. Danmarks målsætning om 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030 ift. 1990-niveau kræver, at vi gennemfører den …